Byggevareforordningen / CPR / EN 1090 - 1
Hvordan kommer jeg i gang?
Hvis du går med tanker om at få din virksomhed certificeret til en udførelsesklasse i Byggevareforordningen kan du med fordel vælge Weldadvice som din fremtidige samarbejdspartner.
Vi indleder altid et samarbejde med, sammen at få afdækket din virksomheds behov i forhold til opgavetype, forventet ordremængde og din økonomi.
Vi har været med siden indførelsen af Byggevareforordningen, og derfor betragter vi os selv som en erfaren samarbejdspartner, når det drejer sig om at hjælpe din virksomhed igennem nåleøjet med et system, der passer til netop din virksomhed, og som kan certificeres iht. DS/EN 1090 - 1.
Vi tilbyder at opbygge dit FPC - system (Factory Production Control - system) ud fra et grundsystem, hvor i du kan selv kan bestemme hvilke dele af systemopbygningen, du ønsker at påtage dig, samt hvilke dele du ønsker vores hjælp til.
Uanset dine valg, vil vi navigere dig igennem processen, så du holder kursen og når i mål med et system klar til certificering efter DS/EN 1090 - 1.
Svejsekoordineringsopgaven
Undervejs i processen skal du tage stilling til og beslutte hvem, der skal varetage svejsekoordinatorfunktionen i din virksomhed. Afhængig af valg af udførelsesklasse skal din svejsekoordinators kvalifikationer matche det påkrævede niveau. Du kan imidlertid vælge at lade rollen som svejsekoordinator deles mellem flere af dine svejsere, så længe du sørger for at alle funktionerne i dit system er specificeret og uddelegeret, så hver person kender sin rolle og sit ansvar. Opdelingen skal fremgå tydeligt i dit system.
Hvis du vurderer, at du allerede har ansatte, som vil kunne påtage sig dele, men ikke hele rollen, kan du vælge at supplere dine medarbejders kvalifikationer ved at gøre brug af en ekstern svejsekoordinator. Den eksterne svejsekoordinator kan påtage sig de opgaver, som du ikke forventer, at din(e) egne medarbejdere er tilstrækkeligt uddannet til.
Her kan du f.eks. vælge at indgå en aftale med en af Weldadvice svejsekoordinatorer om at varetage disse funktioner i dit system. En sådan aftale skal være skriftlig og forud for aftalen skal der defineres et mindste månedligt tidsforbrug skønnet ud fra din virksomheds behov. Den eksterne svejsekoordinators ansvarsområder skal på lige fod med din interne svejsekoordinatorrolle klart fremgå af funktionsfordelingen i dit FPC-system. Du kan læse mere om denne mulighed under ”Svejsekoordinering”, ligesom du kan drøfte den med os undervejs i processen af opbygningen og klargøringen af dit system.
Certificering iht. DS/EN 1090 - 1
Når dit FPC-system er ved at være på plads, skal du træffe en beslutning om det certificeringsorgan, du ønsker at indgå en aftale med omhandlende certificeringen af dit system. Mange af vores kunder vælger DANCERT, Teknologisk Instituts Certificeringsorgan, til opgaven, da vi gennem et mangeårigt samarbejd kan stå inde for deres arbejde og kvalitet.
Ved valg af certificeringsorgan er det ikke nødvendigvis prisen for førstegangscertificeringen, du skal vælge at fokusere på. Prisen og kvaliteten af de efterfølgende audits af dit system er en løbende omkostning, som du også skal påregne.
Her er det meget vigtigt, at det certificeringsorgan og den auditor som du skal møde og samarbejde med fremover, har den fornødne indsigt i og forståelse for din forretning, samt dine produkter og dit produktionsapparat. Læner de sig blindt opad alle dele af standardens krav, også de som reelt som ikke giver mening i forhold til den produkttype, du har i din ordreportofolio, vil resultatet blive at audit processen bliver unødvendig tidskrævende. Dit system skal være dækkende for de opgaver, du påtager dig, men du skal ikke ”skyde gråspurve med kanoner”. En dårlig auditering af dit system kan på sigt blive et dyrt bekendtskab, da du let vil komme til at bruge tid og penge på at tilgodese forhold, som, i relation til din produktion på baggrund af en bedre faglig indsigt, må anses at værende mindre betydningsfulde eller direkte uvæsentlige.
En god audit vil være en afbalanceret gennemgang af dit system, dine afviklede sager, din lagerstyring og din implementering og fortsatte brug af systemet i din virksomhed. Den vil samtidig give dig den fornødne tryghed som producent i forhold til myndigheder og kunder. Det kan blive en tung og dyr proces at skulle afhjælpe fejl og mangler i allerede afviklede ordrer eller at skulle løse unødige stridsspørgsmål gennem retssystemet.
Byggevareforordningen, CPR, EU Forordning Nr. 305/2011 af 9. marts 2011
”Om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF”
CPR (Construction Products Regulation) er en fælles europæisk lov, der indeholder bestemmelser for markedsføring af byggevarer / komponenter i EU.
Forordningen indeholder et fælles teknisk sprog til vurdering af byggevarers ydeevne, der skal sikre at pålidelige oplysninger er tilgængelige for fagfolk, offentlige myndigheder og forbrugere, så de kan sammenligne ydelsen af produkter fra forskellige producenter i forskellige lande.
Oplysningerne samles i en Ydeevnedeklaration (DOP: Declaration of Performance) som udstedes af en overensstemmelsescertificeret producent, der også skal CE - mærke produktet med nogle væsentlige oplysninger. CE mærkningen skal desuden indeholde en henvisning til DOP’en.
Standarder
I lighed med de direktivbelagte områder der findes for EU-forordninger, er der af en række standarder, som er blevet ”harmoniseret” af EU-Kommissionen, hvorefter de anses som værende dækkende for opfyldelsen af forordningens bestemmelser. Harmoniseringen betyder, at bestemmelserne i de førnævnte standarder vil være at betragte som en præcision af forordningens bestemmelser, og derfor skal følges. En harmoniseret standard er en europæisk standard, som er udarbejdet af en europæisk standardiseringsorganisation efter et mandat fra EU-Kommissionen. Anvendelsen af en harmoniseret standards bestemmelser godtgør, at dine produkter eller serviceydelser efterlever de tekniske krav, der er opstillet i EU-lovgivningen.
Den overordnede harmoniserede standard, når det drejer sig om udførelse af stål- og aluminiumskonstruktioner hedder DS/EN 1090 - 1 + A1:2012: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter. Standarden indeholder bestemmelser om overensstemmelsesvurdering af komponenter, med de ydeevneegenskaber som producenten deklarerer. Det vil derfor være bestemmelserne i denne standard, man som producent bliver certificeret iht. når man opnår godkendelse til fremstilling af bygningskomponenter i stål og aluminium. Der findes 4 niveauer af stigende sværhedsgrad, man kan blive certificeret til iht. DS/EN 1090 - 1, kaldet udførelsesklasser (Execution Classes), hhv. EXC1 – EXC4.
Har man som producent opnået en godkendelse/ certificering i en af de 4 udførelsesklasser, kan man i DS/EN 1090-2:2018 finde de tekniske krav til udførelse af stålkonstruktioner og i DS/EN 1090 - 3:2019 de tekniske krav til udførelse af aluminiumskonstruktioner.
I EN 1090 - 2 og 3 findes en lang liste over ”Normative Referencer”, hvor der refereres til alle de standarder som kan anvendes i forbindelse med fremstilling af bygningskomponenter. Listen omfatter materiale-, bolte-, svejse-, kontrolstandarder m.fl. som alle har samme status som hovedstandarden, og derfor skal følges i det omfang at dine produkter indeholder processer eller egenskaber, som er nævnt heri.
Når du skal vurdere hvilken del af disse standarder, du vil anvende i din virksomhed, er Weldadvice meget behjælpelige.