Penetrantprøvning

Penetrantprøvning er en tredje NDT metode til detektering af overfladerevner. Metoden har sin fordel i forbindelse med undersøgelse af umagnetiske materialer for overfladerevner, porer, lamineringskontrol af materialekanter mv.. Penetrantprøvning er en relativt billig prøvningsmetode både med hensyn til forbrugsmaterialer og med hensyn til tidsforbruget for prøvningen.

Der kræves imidlertid en grundig afrensning af overfladerne før påbegyndelsen, idet urenheder kan forhindre kappilarfarvevæskens indtrængning i eventuelle revner ligesom væsken skal have en rimelig tid til at penetrere eventuelle revner. Efter endnu en afrensning af overfladen påføres en fremkalder som suger restfarve ud af revner og sprækker som ellers ikke kunne ses visuelt.

NDT metoden er effektiv og kan anvendes på såvel magnetiske som umagnetiske materialer og i alle godstykkelser. Metoden anvendes tillige ofte til inspektion af aksler eventuelt ved brug af fluorescerende penetreringsvæske.

Er du i tvivl om valg af egnet metode, hører vi gerne fra dig.